Historien

Flotte rammer med enestående kulturhistorie

 

Lodsens Gaard er en tidligere landbrugsejendom fra 1799, hvor bindingsværk og mure bærer både kulturhistorie og fortællinger  i mange former.

 

Ejendommen er opført med tre typer bindingsværk, hvilket er ualmindeligt, da opførelsen af huse på den tid, normalvis sværgede til én type.

 

Krigens afslutning

Hertil bærer Lodsens Gaard på den særegne historie, at 2. verdenskrig sluttede i forhaven 5 dage efter resten af Danmark, den 10. maj 1945. Forklaringen herpå   skal findes ved, at udstationerede tyskere, ledet af oberstløjtnant Simon, havde forskanset sig på det nærliggende 'bjerg', og nægtede at overgive sig, da de ikke havde modtaget besked om Tysklands kapitulation den 5. maj.

 

 

Ejendommen er oprindeligt flyttet fra Odden (nærliggende samling huse), da  store sandstorme lagde områderne øde få kilometer fra ejendommens nuværende matrikel. På den tid var det ikke ualmindeligt at man flyttede bindingsværket og genopførte det på bedre placeringer, hvilket også var tilfældet for denne ejendom.

 

Familien Lods

Ejendommen første ejere (1799) var Kirsten og Axel Lods (kaldet Lods Axel), som var forældre til børnene Mette, Maren og Hans. Familien afhændede gården til Hans og Imalie Axelsen, og frem til 2014 har det været i familen Axelsens eje (som senere tog navnet Lods).

 

Imalie og Hans fik børnene, Karen, Agnes, Helge (som blev 102 år) og Axel. Sidsnævnte overtog gården fra forældrene med sin hustru, Karla, og på samme måde som forældrene fik de også fire børn,

hvoraf de tre emigrerede til henholdsvis Amerika (Ulf og Henni) og Australien (Karl Frederik).

 

 

Hans Lods, som valgte at blive på hjemegnen, overtog ejendommen og giftede sig med Inge, med hvem han fik døtrene Hanne og Lone. Hans og Inge er begge gået bort og Hanne døde i en alt for tidlig alder, hvorfor  Lone Lods den eneste tilbageværende af generationsleddet, som ejede gården frem til 2015, hvor de nuværende ejere overtog ejendommen mhp. restaurering.

 

 

 

 

Avisudklip fra Aalborg Stiftstidende